previous arrow
next arrow
Slider

Selvstændig montør til montagehold

Vi er en mindre virksomhed med store ambitioner, som sælger, installerer og servicerer løsninger til overfladebehandlingsbranchen som lakeringsanlæg (både pulver- og vådlak), tørreanlæg, vaskeanlæg, infrarød laktørring, metallisering, sandblæsningsanlæg, slyngrensningsanlæg, filteranlæg, ventilation og udsugning. Vi har en stor vækst og søger derfor en engageret, fleksibel og selvstændig montør til at montere anlæg ude ved vores kunder primært i Danmark – det skal dog forventes, at der lejlighedsvis kan forekomme opgaver i Skandinavien og Nordtyskland også.

Arbejdsopgaver

Med udgangspunkt fra SurfaceTechnic’s domicil i Vissenbjerg på Fyn skal vores kommende montør indgå på vores montagehold, som opstiller og installerer produkter og anlæg hos kunderne i henhold til SurfaceTechnic’s kvalitet, normer og værdigrundlag, i samarbejde med vores serviceafdeling. Opgaverne vil ofte være med udgangspunkt i ingeniørtegninger og hverdagen vil være præget af forskellige montageopgaver. Det er derfor vigtigt, at du er omstillingsparat og trives med varierende arbejdsopgaver.

  • montage af nye anlæg og udstyr hos kunden
  • lejlighedsvise reparationer af anlæg
  • forefaldende arbejde
  • indgå i lejlighedsvis vagtordning

Personlige egenskaber:

Vi ser gerne du har erfaring med montagearbejde og ventilation. En uddannelse som smed, klejnsmed eller på anden vis en håndværkermæssig baggrund vil være et plus, men ikke et krav.

  • flair for håndtering af værktøj og maskiner
  • engageret, ansvarsbevidst og forstår at arbejde selvstændigt
  • fleksibel i forhold til opgaver og arbejdstider
  • struktureret og kvalitetsbevidst i dit arbejde
  • har gyldigt kørekort til minimum kategori B, gerne BE og truck

Vi tilbyder:

  • et spændende, udfordrende og ansvarsfuldt job med høj grad af selvstændighed
  • gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • grundig introduktion og oplæring
  • dygtige og loyale kolleger i en sund og vækstorienteret virksomhed
  • gode løn og ansættelsesforhold med sundhedsforsikring

Har du spørgsmål til ansættelsen, er du velkommen til at kontakte direktør Keld Thomassen på telefon 40 38 38 38.
Kortfattet ansøgning med CV og relevante bilag bedes fremsendt på e-mail kt@surfacetechnic.dk snarest muligt.
Vi indkalder løbende til samtaler. Alle henvendelser behandles fortroligt.