20230829_111720 - Kopi

Selvstændig montør

Vi er en mindre virksomhed med store ambitioner, som sælger, installerer og servicerer løsninger til overfladebehandlingsbranchen som lakeringsanlæg (både pulver- og vådlak), tørreanlæg, vaskeanlæg, infrarød laktørring, metallisering, sandblæsningsanlæg, slyngrensningsanlæg og filteranlæg. Vi har en stor vækst og søger derfor en engageret, fleksibel og selvstændig montør til at montere anlæg ude ved vores kunder primært i Danmark – det skal dog forventes, at der lejlighedsvis kan forekomme opgaver i Skandinavien og Nordtyskland også.

Arbejdsopgaver

Med udgangspunkt fra SurfaceTechnic’s domicil i Vissenbjerg på Fyn skal vores kommende montør indgå på vores montagehold, som opstiller og installerer produkter og anlæg hos kunderne i henhold til SurfaceTechnic’s kvalitet, normer og værdigrundlag, i samarbejde med vores serviceafdeling. Opgaverne vil ofte være med udgangspunkt i ingeniørtegninger og hverdagen vil være præget af forskellige montageopgaver. Det er derfor vigtigt, at du er omstillingsparat og trives med varierende arbejdsopgaver.

  • montage af nye anlæg og udstyr hos kunden
  • opbygning af anlæg mindre anlæg, såvel på værkstedet som hos kunder.
  • reparationer af anlæg

Personlige egenskaber:

Vi ser gerne du har erfaring med montagearbejde. En uddannelse som smed, klejnsmed eller på anden vis en håndværkermæssig baggrund vil være et plus, men ikke et krav.

  • flair for håndtering af værktøj og maskiner
  • engageret, ansvarsbevidst og forstår at arbejde selvstændigt
  • fleksibel i forhold til opgaver og arbejdstider
  • struktureret og kvalitetsbevidst i dit arbejde
  • har gyldigt kørekort til minimum kategori B, gerne BE og truck

Vi tilbyder:

  • et spændende, udfordrende og ansvarsfuldt job med høj grad af selvstændighed
  • gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • grundig introduktion og oplæring
  • dygtige og loyale kolleger i en sund og vækstorienteret virksomhed
  • gode løn og ansættelsesforhold med arbejdstøj, sundhedsforsikring, pensions- og frugtordning

Har du spørgsmål til ansættelsen, er du velkommen til at kontakte Keld Thomassen på telefon 40 38 38 38.
Kortfattet ansøgning med CV og relevante bilag bedes fremsendt på e-mail kt@surfacetechnic.dk snarest muligt.
Vi indkalder løbende til samtaler. Alle henvendelser behandles fortroligt.